Kære kolleger.
Godt Nytår.
Ja så skete det. Nu er jeg også blevet far til en lille pige, som vi har valgt at kalde for Stine Toft Sørensen. Toft er hendes mors mellemnavn, og Sørensen er som bekendt mit efternavn.
Som datter af to ingeniører og projektledere må man regne med at ens barndom bliver et ordnet og struktureret forløb, hvor ingenting er overladt til tilfældighederne.
Der er således allerede før Stine blevet født lagt en detaljeret projektplan for hendes opvækst indtil det 18. år, hvori også LEAN-filosofierne indgår.
Der er indført 5S på børneværelset, og kanban-lager af diverse forbrugsmaterialer såsom bleer, vaskeklude m.m. Der er indkøbt et minimum af tøj, som lige præcis er afstemt med det, der er behov for, for at Stine kan blive skiftet 4 – 5 gange dagligt.
Stine der også har forkortet sin ”gennemløbstid” kom da også 14 dage for tidligt, hvilket ligeledes er helt i tråd med LEAN-filosofien.
Vi ser således frem til en problemfri barndom for lille Stine, indtil hun flytter hjemmefra.
Den aktuelle situation:
Nå, men hvis sandheden skal frem, så er den, at vores hus roder, fordi der ikke længere er tid til oprydning og rengøring.
Vores tidsplanlægning er allerede kaos. Ikke engang vores daglige tidsplaner bliver overholdt.
Vi sover ikke længere om natten, da Stine helst vil sove om dagen (til gengæld sover vi så lidt om dagen).
Vi spiser kun små hurtige måltider, da Stines måltider er prioriteret højest (hver 3 – 4 time).
Der er impulsivt indkøbt store lagre af bleer, så hun formodentligt har nok til hun bliver 10 år.
Vi har kun fået børnetøj i julegave, og det HELE er taget i brug.
Vaskemaskinen og tørretumbleren kører i døgndrift.
Familien kommer hele tiden på besøg (og altid ubelejligt). Stine har næsten fået svejseøjne af alle de blitz-fotos der er blevet taget af hende.
MEN: Alt dette betyder jo ikke noget, når man ser på sin lille yndige datter JJJ.
Er hun ikke sød?
MVH Thomas og Maj
